Design

SMPS design

Danpower Electronics (DPE) blev etableret i 1991 som en naturlig forlængelse af lignende aktiviteter udført i Australien i en to-årig periode, hvor grundlaget for DPE opstod.

DPE tilbyder ekspertviden inden for switchmode strømforsynings design og rådgivning til udviklingsvirksomheder, der har et andet kerneområde end power systemer og mangler hjælp med et optimalt power design til eget produkt.

Vi tilbyder dog ikke at overtage jeres projektrisiko med et fast pristilbud på projektet, men vi tilbyder at tilføre jeres virksomhed den viden inden for optimal power design, som I savner.
Med mere end 30 års brancheerfaring og egne laboratoriefaciliteter, kan vi tilbyde vores specialviden og måletekniske support, uden at det kommer i konflikt med jeres egen udvikling og produktion.

Vi står meget gerne til rådighed for en uforpligtende snak om jeres behov på et konkret projekt eller problemstillinger i et allerede udviklet design.

DPE har ved årsskiftet 2012 indgået et tæt samarbejde med en gruppe af ligestillede konsulenter med en bred faglig kompetence.
Se mere om dette samarbejde under "Konsulent-klyngen" 

Blandt aktiviteterne er udvikling og produktmodning af kundespecificerede strømforsyningssystemer i egne lokaliteter inden for følgende kerneområder:

  • Industrielle produkter
  • Forbruger produkter
  • Power LED driver
  • Medico produkter

DPE indgår normalt ikke direkte i produktionsmæssige aktiviteter, hvorfor dette overlades til underleverandører.





Danpower Electronics ApS - Møllevænget 18 - DK-3200 Helsinge - Denmark - Telefon +45 48 79 91 71 - E-mail info@danpower.com
DankortEuroCard / MasterCardJCBMaestroVisaVisa Electron