3D-print

3D-print har været kendt i en årrække og hovedsaglig været anvendt til prototyper for at teste mekaniske samlinger og emner, inden der investeres i de dyre trykstøbeværktøjer.
De seneste par år har udviklingen og udbuddet af 3D-printere rigtig taget fart.

DPE har investeret i en professionel 3D-printer, som printer med rigtig ABS plastic i 9 farver.
Vores primære formål med printeren er at tilbyde vores kunder et professionelt sammenspil mellem mekanik og elektronik i produktudviklingen. 

Da vi printer i rigtig plastic, er der også store muligheder for at anvende 3D-printede emner til andet end prototyper.

Nærliggende anvendelsesområder er f.eks.:

  • Avanceret testudstyr optimalt tilpasset til et eksisterende 3D-design
  • Mindre antal produktionsemner, hvor omkostningerne til støbeværktøjer kan være svært at retfærdiggøre
  • Udstillingsemner, hvor også funktionalitet og farver er vigtige parametre

Se specifikationer på vores printer (uPrint SE-plus) og materiale her:  
Printer specifikation                 Materiale specifikation


Sidder du med en idé i skitseform eller et 3D-design, som du godt kunne tænke dig at have i hånden, så send dit design af emnet til os og få et uforpligtende bud; det er billigere end du tror!


De 9 farver, vi kan printe i, kan gøre en stor forskel.


Med en 3D-printer lige ved hånden åbner der sig et væld af muligheder op!

                   

Herover ses et eksempel på et meget komplekst testfixtur, hvor 24 fjederstifter skaber elektrisk kontakt på en standard DIN-skinne terminal boks. 
En sådan løsning var næppe en mulighed, før 3D-printeren kom ind i huset!

Dankort EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron